onsdag den 14. marts 2012

Lidt af pindene

Tja så meget for det nytårsforsæt... Altså det med at få opdateret lidt oftere, nu gik der så lige 2 måneder og det med at få strikket lidt mere det er også pist væk, kom til at melde mig til et patchwork kursus for begyndere sammen med en kollega og så var jeg solgt. Ikke at det kommer til at overtage strikningen for det synes jeg stadig er sjovest, men det andet er heller ikke kedeligt.. Og det har taget tid at lære at sy ordentlig. (Jeg er jo ikke, når jeg selv skal indrømme det, den mest pertentlige. Springer gerne over hvor gærdet er ikke eksisterende.)
Nå men lidt strik er der da kommet af pindene




Fakta : Baby trøje str 3 mdr opskriften er fra et eller andet dameblad.
Garn : Arwetta 80 gram fra lageret
Pind : 3 mm
Strikket til Matilde i Sverige

Fakta : Marianne Isagers jordbærhue
Garn : Rester af bomuld 50 gram fra lageret
Pind : 3 mm
Strikket til Matilde




Og så er der da også kommet atter en julekugle fra hånden.. Det er Thea der har valgt motivet. Årets absolutte rædsel er også kommet af pindene - kommer med i næste indlæg....