mandag den 9. januar 2012

Strikke nytårsforsæt 2012

Jeg har sat mig for at forsøge at få strikket et projekt færdigt om ugen.. Ved godt det er ret ambitiøst når man kender mit strikketempo. Men måske kan det så gøre at jeg får taget mig sammen til at strikke sokker til søn og Sofaløven. Det tager jo kun 1 time at få strikket et par sokker på maskinen, meeeennn jeg skal jo også lige tage mig sammen først..

 Men uge 1´s projekt er færdigt - og jeg kan kun sige hellere for tidligt på den end for sent.
1 stk. julekugle.. Rundt om træet hedder den og den skal forhåbentlig få følgeskab af 11 mere, der skal strikkes 1 om måneden i år.


I december blev jeg også færdig med :


FAKTA : Sharons spencer fra Wilferts
Garn : Easy care fra Mayflower købt i Roskilde (ikke lagergarn) 390 gram ialt
Pind : 6
Hot or not : Den er et hit !!!!! Har gået rigtig meget med den og min grønne version. Er rigtig nem at strikke og det er ligefør jeg har lyst til at strikke en 3'er..




FAKTA : The fan af Marianne Isager
Garn : Holst super soft uld - 500 gram (ej heller lagergarn) Strikket i db. garn
Hot or not : I bogen ses den som åbentstående men det holder altså ikke med denne her, kraven kommer til at sidde ret bastant og så ser jeg endnu mere småfed ud i den, men så dukkede webstrik nålen frem af gemmerne og den passer perfekt til den, skulle også lige vende mig til måden ærmerne sidder på. Tror det er fordi den er strikket i dobbelt garn at den er blevet så fast i det. Men nu er den et hit, et ret varmt hit.. Man skal ikke have den på indendørs forlænge hvis der er varmt.
.

torsdag den 5. januar 2012

Strikkeopdatering 2011

Heller ikke i år blev det til det store indhug i lageret. Sølle 1479 gram fordelt på :
Ugler (trøje)
Topstykke
8 djævlehuer
Blåbær-hue
Årringe
6 par Sokker

Tilgengæld blev alt det garn jeg har købt i 2011 (minus det fra strikkefestivallen) strikket op :

Seafoam scarf
Sharons spencer x 2
Julekugle
The Fan (Marianne Isager)
Hue til min mor

Ja det er jo ikke imponerende, men så bedre held i år 2012 kan jeg kun sige..

Mit nytårsforsæt er de sædvanlige 3XS : strikke mere, spille (PC og PS3) mere og spise mere... og måske skulle man prøve et nyt også - opdatere hjemmeside mere.. Tror jeg vil forsøge som Frida at få opdateret en gang om ugen...
.

Velkommen 2012

Så blev december overstået alt for hurtigt, nåede en masse og lige så mange ting der ikke blev nået. Men hyggelig som sædvanligt. Lagde ud på strikkefronten med et besøg i Sommerfuglen med en eftermiddag i Arne og Carlos selskab, meget inspirerende, fik dog kun strikket en julekugle, men der skal nok komme flere i 2012.





Der blev bagt på matriklen - traditionen tro, vaniliekranse (4gange), sønderjyske fedtkager og fedtebrød. peberkager og citron specier.. Juletræet blev fældet af Asta og pyntet allerede 4 dage før jul. Hvorfor er det lige man skal vente til lillejuleaften ?? Det gør vi ikke fremover, nu har vi så mange flere dage at nyde det i. Juleaften var vi bare os 5 - Regitze er i England og skulle fejre jul med kæresten og hans familie.. Men vil skypede med dem så de var med "rundt" om juletræet og så os pakke gaver ud. Det var super for os alle sammen at se hende og Jack "live" eftersom vi ikke har set siden hun rejste i august..





Der er også blevet strikket mere end julekuglen, både en spencer og The Fan af Marianne Isager er røget af pindene. Kommer i næste indslag - skal lige fotodokumentere først..

.