torsdag den 23. april 2009

Der er gået fisk i den

Altså rent strikke mæssigt. En fisk er flyttet ind og det bliver i følge de 2 store ikke den eneste.


Fakta : Fish hat - opskriften fundet her

Garn : Sokkegarn fra lageret 100 gram ialt
Pind : Knit picks 4½

Hot or not : Hot, og selvom den på billederne ses på Lauritz så er det altså min. Den er godt nok lige en anelse for varm at have på nu, men den sidder super godt og klæder mig også - synes jeg selv.

Og så har atter et par filtede futter set dagens lys. Lauritz ønskede sig et par sko til sommerhuset og det måtte han jo så have.


Fakta : Filtede sutsko opskrift fra Hendes Verden
Garn : Lima - 100 gram købt hos Rie i påskeferien
Og ellers ......... ja tiden går bare. Der har været dømt ferie siden sidste indlæg. Sofaløven, Lauritz og Asta har været på skiferie i Norge med den ene af børnecarcer foreningerne. Det var som sædvanligt en succes at komme på ski. Lauritz er blevet rigtig god til det. Og Asta er også ved at komme efter det.



Og påske ferien tilbragte vi i sommerhuset. Det var næsten afslappende, bortset fra der havde været 2 mus og de dertil hørende muselorte overalt. Men så fik man jo lige vasket køkkenskabe af og støvsuget hele huset...... Og hvad skal man dog ellers bruge tiden på når man har ferie ?? Den ene mus var nu også arparte. Den var kanibal. De havde åbenbart forvildet sig ned i en gulvspand, hvor de ikke kunne komme op ad og så åd den ene den anden... Bavr siger jeg bare.


Sofaløven kom dog op af sofaen og fik fjernet resterne af vores mirabeltræ som flækkede sidste sommer. Det var ikke nogen lille rod og det tog da også så hårdt på ham at han næsten ikke kunne lave mere i den ferie. Men en enkelt undtagelse, da jeg gå i gang med at pakke så vi kan komme hjem, så skal han lige fælde et træ....



Thea gik i gang med hammer og sav. Hvad det blev til står vist hen i det uvisse. Asta til gengæld gjorde det eneste rigtige, lagde sig i hængekøjen med sin dyne og slappede af. Og man kan så spørge sig selv om hvorfor man ikke fulgte hendes eksembel. Tja jeg bliver så søsyg af at ligge i den og man får jo heller ikke fred. Så vil ungerne enten ligge sammen med en eller gynge en. Næ tak så hellere en solstol. Og det gjorde jeg så


Som det ses strikkede jeg da også i ferien. Her er det på Piruetten. Som jeg blev meget surt på i ferien eller også var det på mig selv, jeg opdagede at jeg havde strikket hele forstykket forkert og måtte derfor pille op. Men så kan man jo lære at læse opskriften igennem igen når man har holdt pause i mange måneder. Så Fuglejakke-starten er blevet skudt længere ud i fremtiden.

3 kommentarer:

Britta sagde ...

Garnet holder jo meget længere når man strikker af det to gange ;-)

Ser ud som et par gode ferie, selvom det træ da godt nok fyldte meget under jorden.

Hvornår kommer du til Odense?

Lotte K strik sagde ...

Rigtig sød fiskehat, jeg har set den før, ville gerne strikke den til min bror, der er ivrig lystfisker, men jeg kan ikke så meget engelsk, at jeg kan strikke efter det, ved du om der findes en dansk opskrift? Mange strikke hilsner Lotte.

HandmadeByMalle sagde ...

din fiske hat er super.....du bliver godt nok smart til det køigere vejr senere på året....kan lige se dig, når du kommer susende på din cykel med fiskehuen på!

Men mon du ikke lige skal strikke til Lauritz for den ser da smadder sød ud på hans hoved.

God weekend,
Malle